I dag hvor flere fisker med flue på de fynske kyster, end i vore åer er der absolut ingen der ryster på hovedet over de mere eller mindre fantasifulde mønstre der kreeres, ofte skabt af ultrasyntetiske materialer, sådan var det ikke for år tilbage da kystfluefiskeriet startede.

Fluen Magnus der er kendt af enhver kystfluefisker, så første gang dagens lys i Odense, her gik Magnus Mortensen til fluebinding i Fynske Lystfiskeres klubhus i Kochsgade, det var under en sådan aften jeg for første gang hørte om fluen.

Magnus fortalte at han med held havde brugt mønstret bla. på Æbelø fisket efter en kastedub, samt i en privat ørredsø vi havde medlemsskab i.

Som skrevet var man dengang ikke meget for at anvende ´ hjemmelavede ´ fluer, slet ikke når man gik til fluebinding i FL, hvor vi lærte at binde ordentligt, nej fluer efter egen fantasi var jo noget amatører der ikke kunne binde rigtige fluer lavede.

Nå men Magnus der for øvrigt er meget pertentlig, hørte jo absolut til den type man IKKE regnede for ren idiot, når han fandt på noget var det gennemtænkt, og der var noget om sagen, det ret simple mønster, der jo heller ikke så helt tosset ud, blev herefter bundet i nogle eksemplarer, og bragt med til Egebjerggård, hvor den blev fisket fra en hjemme fremstillet spinne/fluestang, der var en meget populær løsning under kystfluefiskeriets spæde start.

Fluen viste meget hurtigt sit værd, og eksemplarer blev hastigt bundet til udvalgte kunder, i den dengang meget kendte grejbutik Sport Centrum i Heltzensgade, og da kystfluefiskeriet stadig var helt jomfrueligt, blev fluen hurtigt accepteret, grundet megen omtale, tydeligt fisketække, samt manglende specialmønstre udviklet til saltvandsfluefiskeri efter Havørred, navnet fik den som man nok kan gætte efter sin ophavsmand.

Mange har gennem tiden taget æren for fluen, Magnus der er ret beskeden, er nok den eneste der aldrig har pralet af den, men ovenstående historie er ganske vis, og omkring 25 – 26 år gammel.

Mange variationer er gennem årene opstået, alle stadig med grundelementerne indbygget, levende materialer, samt lighed med nogle af ørredens foretrukne fødeemner, om man foretrækker den ene eller anden udgave er op til den enkelte, men efter min mening er Magnus et must.

Min ´ egen ´ Magnus er poppet op med orange fronthackle, samt rib af kobbertråd, men jeg tror nu ikke at den fanger bedre end originalen, men hvad gør man når valget står mellem Cillimps og M…