Online: 3
   
Læs på ff bloggen

Navigation
Forsiden
Fluemønstre
Kajak fiskeri
Fangster
Billeder & video
Hotspots
Artikler
Foretrukne link
Chatboard
Oversigt board
Online chat
 
 
Side info
Online på siden: 3
Online på chaten:

Medlemmer: 1266
Nyeste medlem: emil h

Indlæg: 3708
Besvarelser: 26074
   

Total hit:

Vinterfluer
 

Med december kommer vinteren for alvor til de danske kyster og dagene er nu så korte at ens fiskelyst knap kan blive tilfredsstillet. Hvis vejret arter sig, i denne første vintermåned, vil vandtemperaturen dog stadig holde sig på den rigtige side af 4 grader, hvilket er ensbetydende med, at der stadig er gode muligheder for at komme i kontakt med de sølvblanke grønlændere og kystens overspringere. På den anden side af jul, i januar og februar, falder vandtemperaturen normalt til under 4 grader og fiskeriet kan blive virkeligt svært, men ikke umuligt.

For fluefiskeren er denne tid nok den hårdeste. Ikke så meget fordi det ikke er effektivt at fiske med flue, men mere på grund af at luft- og vandtemperaturen er hård ved fingrene når linen konstant glider imellem dem.

Fluerne til vinterfiskeriet vil variere alt efter hvilken af de kolde måneder der fiskes i. Efterfølgende beskrives der fem fluer som dækker vinterhalvåret på fineste vis.

 
 

Polar Magnus

Polar MagnusPolar Magnus er nok den flue som de fleste kender som den mest sikkre efterårs- og vinterflue. Claus Eriksen er manden som tunnede den originale Magnus med Lite brite som kropsmateriale og et pink fronthackle. Siden har fluen haft sin faste plads i de flestes flueæsker med god grund. Den viste flue er bundet med pink tail fjer som frontkackle men alm. hackle virker lige så godt. Prøv at binde forskellige farver hackle. En lille Mini Polar Magnus kunne også være et godt valg hvis fisken blot følger fluen uden at hugge

Fisk den i varieret tempo og du har en sikker vinder i denne flue.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 

Aarn tandem

AarnFra årsskiftet og frem er det tid for den årlige sværmning af børsteorm. Sværmning er ordet for børsteormens dans under formeringen. Sværmningen foregår i de øvre vandlag hvorved der skabes et overdådigt tag selv bord for havørreden.

De faktorer som bestemmer tidspunktet for sværmningen er utrolig svære at fastsætte. Hvis der skal forsøges, at lave forudsigelse på dette område, så kan følgende faktorer spille ind på starttidspunktet. Fuldmåne, vandtemperatur, tidevand og tidspunkt på dagen. Hold evt. øje med med døde børsteorm på bunden og mågesjov. Aarnen er en fortrinlig efterligning med størrelse og farve der rammer tæt på originalen. Af andre børsteormfluer kan nævnes Reel Børsteorm og Wolly Bugger.

Den viste flue er bundet som tandem for at skabe en stor flue. Krogene er forbundet med fletline og den foreste krog er klippet over ved krogbøjningen.

Arnen fiskes med lange glidende indtag. Hold pauser ind i mellem så fluen dykker.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Glimmereje Pink
GlimmerrejeEmitation eller provokation er mange gange det man skal vurdere i den kolde tid. Glimmerrejen, som her er bundet i pink med Ice Blue effekt, er i høj grad et provomønster som ydermere kan ses på stor afstand i det kolde vintervand.

Fluen er utrolig effektiv i de kolde måneder og kan ikke undværes i flueæsken. Mange binder også fluen i hvid, rød og lyserød.

Glimmerejen fiskes med jævnt tempo.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Gammarus
Gammarus Tangloppen er nok et af de vigtigste fødeemner for havørreden i den kolde tid. Dette skyldes at tangloppen er aktiv selv ved meget lave vandtemperaturer og at de formere sig i de kolde måneder sidst på vinteren. Ved de nuværende vandtemperaturer er den dog i fuld vigør overalt langs kysterne.

Den viste fluer er blot en af de mange varianter som er bundet efterhånden. Fluer som også efterligner tangloppen kunne være Kobberbasen, Glimmertangloppe, Fyggi, Kobberlusen og Hares Eare.

Gammarus fiskes varieret. Lange glidende bevægelse eller små nøk.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
© 2000-2010 www.fynfisker.dk