Skrevet af Ove Sørensen

I november sidste år rundede jeg de 60 år, og det skulle jo fejres med en fest. Da jeg er lystfisker, valgte jeg at holde en god fest for den nærmeste familie, og så derudover bruge penge på en fiskerejse f.eks. til Norge.



Valget faldt på en uges tur til Bjerkreim, som arran­geres af en kendt lystfiskerforretning på Nyborgvej (ingen reklame). Turen skulle foregå i uge 35, så sommerferien blev planlagt efter dette. Jeg må sige, at det var et par lange måneder, hvor jeg gik og drømte om store LAKS , selv om jeg havde fået at vide, at der normalt blev fanget grilse (1 - 2 kg) i 90 % tilfælde, men det kunne jo være, man var bare lidt heldig.

Så oprandt endelig dagen
eller nærmere natten, for jeg skulle op kl. 3.30 og være i Odense kl. 5.45. NB. Min flinke nabo var så venlig at stå tidligt op og køre mig derud. Turleder var Claes, og de andre deltagere var Steen - Dan - Poul Erik - Lars og undertegnede. Claes og Steen skulle køre, og de blev enige om at køre til Ålborg og derefter til Hanstholm, hvor vi skulle sejle fra.

En “mindre” omvej
Nu er det jo ikke altid, at GPS og hukommelse kan arbejde rigtigt sammen, så det endte med, at vi kørte en lille omvej på ca. 150 km omkring Hirts­hals, og så kan det nok være, vi fik lidt travlt (ingen fotobiler!). Sejlturen i katamaranfærge derop til Kristiansand gik fint, om end der var fire meter høje bølger, så en del unge mennesker var meget søsyge.

Fiskefeberen indfinder sig
Vel ankommet til Kristiansand, gik køreturen fint op igennem det smukke og bjergrige landskab, og da vi nærmede os Bjerkreimselven, må jeg indrømme, at fiskefeberen så småt begyndte at indfinde sig. Vi ankom til huset, hvor vi skulle bo i de næste 7 dage. Det var et meget stort hus med alle moderne bekvemmeligheder og med gode lædermøbler i stuen, så man kunne få sig en “morfar”. Da det var blevet lidt sent, blev vi enige om at lave aftensmad og så slappe lidt af, inden vi gik i seng.

Så kom hugget
Næste morgen skulle vi op kl. 7.00, men jeg vågnede allerede kl. 5.30 og fik med det samme en mærkelig fornemmelse i hele kroppen (fiskefeber!). Efter morgenmaden skulle Claes og Steen køre os andre forskellige steder hen i zone 3, et stræk på ca. 10 km. Jeg blev sat af ved noget, der hedder Fosseberghølen, og lige som jeg stod ud af bilen for at tage waders og andet udstyr på, så stod det ned i stænger fra oven.

Nå, men jeg fik rigget (Bombada - flue) til og fiskede et stykke tid, men mærkede ikke noget, så skiftede jeg til hjemmelavet blink og fiskede videre en times tid.

Pludselig kom hugget, rimeligt hårdt, men jeg kunne mærke, at den ikke var så stor. Efter ca. 5 minutter lå den i nettet. Min første norske laks på 1.2 kg. Glæden var stor - og så første dag! - og der var en lille uge endnu. Hvad kunne det ikke ende med?




Får man fisk hos slagteren
Claes kom for at hente mig kl. 12.30, og efter fotografering og håndtryk kørte vi hjem til frokost. Efter at vi havde spist, og nogle havde fået en morfar, gik turen ud til noget, der hedder “slagteren”, hvor jeg fiskede med Bombada - flue og blink hele eftermiddagen indtil kl. 18.30 uden at mærke det mindste. Og det skulle desværre vise sig at blive sådan det meste af ugen.

Steen fangede en grilse på 1 kg om onsdagen, som blev grillet og spist torsdag aften som forret. Vejret deroppe var hele ugen en blandet fornøjelse med mange byger og blæst, der var kun lige torsdag, hvor det var solskin hele dagen.

Sidste udkald
Fredag morgen havde jeg besluttet mig for at stå tidligt op kl. 4.00 og gå ned til elven og fiske et par timer, inden de andre kom op. Det var jo ved at være sidste udkald, hvis der skulle fanges flere laks. Men da jeg sad og drak morgenkaffe, kunne jeg høre, at det regnede temmelig meget, så jeg ventede med at tage af sted til sammen med de andre. Det var nogle søvnige og dvaske personer, der kom til morgenbordet. Det var noget med, at der var blevet drukket noget cog­nac og whisky om aftenen sammen med værtinden, for øvrigt en frisk dame på 64 år, der trænede med håndvægte for at kunne køre på sin Harley Davison.

Hold fingeren fra bremsen !!
Efter den anden morgenkaffe, besluttede jeg mig for at blive kørt til noget, der hedder Plasset (Claes' Plads). Det skulle vise sig at være det helt rigtige. Efter at have fået waders på og rigget spindestangen til med blink (i regnvejr), begyndte jeg at fiske. Der gik vel ca. 5 - 10 minutter. Så kom hugget. Det var så voldsomt hårdt, at jeg var ved at tabe stangen. Den begyndte bare at trække line der ud af. Jeg sagde til mig selv, at nu holder du fingrene fra bremsen. Jeg begyndte at ryste i arme - ben og hele kroppen. Adrenalinen pumpede. Et godt stykke nede stoppede den, og jeg kunne begynde indspilningen, og efter noget tovtrækkeri frem og tilbage fik jeg den så langt ind, at jeg kunne se størrelsen på laksen. Så blev jeg rigtig nervøs!

9,5 kg fisk
Det er altså ikke sådan lige at få så stor en fisk i nettet, da den skulle nettes bagfra. Så det var højre arm højt og langt tilbage og med venstre at forsøge at få listet nettet omkring den.

Men hver gang jeg rørte ved den med nettet, så havde den kræfter nok til at svømme en meter væk igen. Men til sidst lykkedes det. Vægten sagde 4.1 kg. Det siger sig selv, at jeg var meget - meget glad - stolt og tilfreds. Da jeg havde sundet mig i ca. to sekunder (sådan føltes tiden), skulle der fiskes igen.

Der gik da heller ikke ret lang tid, inden den næste bed på. Det var ikke med et langt udløb, men jeg kunne mærke, at den var stor, måske større end den, jeg lige havde fanget. Vægten viste da også 5.4 kg. Det kunne næsten ikke blive bedre.




Alle gode gange 3(7)
Den tredje laks tog jeg opstrøms imellem alle stenene, men det gik godt, indtil jeg skulle til at nette den. Det er noget besværligt at nette den bagfra, så jeg prøvede at tage laksen forfra, men hvad skete der. Laksen kom halvt ind og satte så krogen fast i nettet, og så var den væk og tilbage i friheden, så det skal man ikke gøre. Jeg vil ikke skrive her, hvilke gloser jeg brugte om mig selv, men jeg tror ikke, de står i Dansk ordbogen. Efter at have sundet mig yderligere ca. to minutter, fiskede jeg videre. Der gik heller ikke ret lang tid, før der var hug igen af en laks på ca. 3 - 4 kg. Men den mistede jeg, da den svømmede op forbi en stor sten, og pludselig var linen slap, den var blevet skåret over. Jeg fangede yderligere to laks den formiddag (nettet bagfra) på 3.6 og 2.4 kg. Alle laks fanget på 3 ½ time. Klokken var ca. 12.30. Da Steen, Lars og Dan kom og ville vide, hvor alle fiskene var henne, kunne jeg stolt vise laksene frem, og det kan nok være, at de gjorde store øjne, da de så dem. Der blev ringet efter Claes, så han kunne tage billeder og transportere laksene med hjem.

Byttet bringes hjem
Efter middagen, hvor jeg lige fik et par klemmer, skulle laksene kontrolvejes, renses og lægges i fryser. Da det var min tur til at lave aftensmad i samarbejde med Steen, var der ikke mere fisketid til mig og fint med det. Jeg skulle lige have en puster oven på sådan en dag.

Lørdag morgen kunne man tage ud og fiske et par timer, men det var der ikke nogen, der havde lyst til, da vi skulle pakke alt grejet sammen og køre derfra kl. 11.00. Køreturen til Kristiansand gik fint. Vel ombord på færgen meddelte kaptajnen, at der kun var 2 meter bølger, men det blæste temmelig meget.

Undervejs på turen skulle jeg på toilettet, og færgen vippede og larmede meget, så jeg måtte læne mig op af væggen, medens jeg satte mit tøj ordentligt. Senere på turen opdagede jeg til min skræk, at jeg havde tabt mit kamera på toilettet, og det var ikke til at finde igen. Surt - meget ærgerligt.

Da vi var kommet ned i bilerne og skulle til at køre i land, kom der en ung dame og spurgte, om der var nogen, der manglede et kamera. Så kan det nok være, at der var en, der blev meget glad. Tænk, der er stadigvæk ærlige mennesker til! Kameraet har selvfølgelig en værdi, men det værste var at miste alle de gode bil­leder, der var blevet taget. Køreturen hjem til Odense foregik stille og roligt med et stop ved Færgekroen, hvor vi fik lidt aftensmad.






Det er en fiskeferie, jeg sent vil glemme. Nu var jeg jo så heldig at fange laks, men også de flinke fiske­kolle­ger. De var vældige rare og hyggelige at være sammen med. Så jeg overvejer, hvor jeg skal holde sommerferie til næste år.