Online: 7
   
Læs på ff bloggen

Navigation
Forsiden
Fluemønstre
Kajak fiskeri
Fangster
Billeder & video
Hotspots
Artikler
Foretrukne link
Chatboard
Oversigt board
Online chat
 
 
Side info
Online på siden: 7
Online på chaten:

Medlemmer: 1179
Nyeste medlem: Ole

Indlæg: 3573
Besvarelser: 25230
   

Total hit:

Enebærodde

Enebærodde

Muligheder: Hele året.
Topsæson: Juni, juli, august, september og oktober.
Arter: Havørred, multe, hornfisk, fladfisk og torsk ved fyret.
Vindretning: Vest, sydvest, syd og sydøst er suveræn med fluegrej.
Seneste fangster fra pladsen:
27-07-2010 | Havørred på 1,2 kg., fanget af Peter Pedersen på Spin
26-04-2010 | Havørred på 0,9 kg., fanget af Brian Ørum på Flue
15-08-2009 | Havørred på 0 kg., fanget af Bjarke Limkilde på Flue
26-07-2009 | Havørred på 1,2 kg., fanget af Bjarke Limkilde på Flue
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

7,6 kilo sølvtøj Det var tid for den årlige grøn koncert i Odense og kæresten havde givet grønt lys for at jeg kunne fiske dagen efter.

Vejrudsigten sagde regn med blæst fra sydvest så Enebærodde var min destination. Jeg startede ud kl 4 om morgenen og efter et stykke tid fik jeg en flot sommerørred på 1,5 kilo. Jeg var godt tilfreds med fisken, men havde stadig hele morgenen at fiske i, så efter en kort pause blev fluen atter lagt ud. En bølge rejste sig lige da fluen slap vandet til et nyt kast og det indikerede mildest talt at en sæl havde fulgt fluen. Et nyt kast i samme retning og et resolut hug, så var drømmefisken kroget.
20 min. senere kunne jeg kane dyret op på en sandbanke og foran mig lå 7,6 kilo rent sølvtøj af højeste karrat.

En fangst, som jeg næppe kommer til at opleve tilsvarende, vil altid stå printet i min hukommelse som mit livs fiskeoplevelse!!



Enebærodde
er et af de steder som kan besøges hele året. Det er et dejligt naturområde med et rigt fugleliv og masser af cyklende og vandrende naturelskere. Fiskeriet er i topklasse på hele den 7 kilometer nordvestlige kystEnebærodde fra ledet, hvor sommerhusene stopper, til Gabet ved indsejlingen til Odense fjord. Bundforholdene på ydersiden af er til tider meget sandede, men tag ikke fejl, for de områder, hvor der er dybt vand under land eller tangbælter på langs af stranden vil der ofte komme fisk ind både sommer og vinter.


Efter ledet kommer der et lige stræk med små høfter som går ud i vandet. Strækket gåtr blandt de lokale under navnet det døde stræk. Navnet indikerer nok at strækket bør sprænges over men lad være med det. Prøv i stedet at fiske det igennem inden de rigtig hotte pladser afprøves. Efter dette stræk kommer den første lille skovlund hvor der er et godt fiskeri på hele strækket. Bunden er stenet med bevoksning og der er god dybde. Vær især opmærksom på den højre side af lunden, hvor en stenbanke skaber overgangen til et sandet rev. Dette stenrev er virkelig hot i efteråret hvor ørrederne samles i det dybe vand inden de trækker videre mod fjorden. Revet er også eminent når hornfisken ankommer. Prøv at vade ud langs sandbanken og kast ind over det dybe vand med boble og flue (Sølvræven), eller et flipperbink. Et tip til Flipperbinket er at lade de bryde overfladen ind i mellem. Denne teknik kan overliste selv dovne sommerørreder. (prøv evt at kaste blinket til en spottet fisk og træk det hurtigt ind, det virker!!).

Det næste stræk hen mod stensætningen er meget lavvandet med sandet og stenet bund. Fiskeriet plejer at være ok i den kolde periode, men det vil nok kun kunne betale sig at prøve dette stræk ved højvande resten af året.

Efter stensætningen ligger der en lille bugt med et meget spændende stykke vand. Bunden er nu mere varieret med sand, tang og sten. På dette stræk ses ofte havørreder som går fri af vandet i sommerperioden og pladsen er altid et forsøg værd.

Strækket ud forbi Martinegaarden og resten af vejen ud mod fyret varierer meget. Det veksler mellem dybe badekar tæt under land og sandede stræk med revlegennembrud. Når pladserne affiskes så læg mærke til når bunden skifter karrakter, da det ofte er her ørreden er til at få i tale.

Hvis det lidt grovere fiskeri ønskes afprøvet, er Gabet en stor udfordring. Her løber strømmen ofte med flere mil tæt under land, hvilket gør pladsen til en ideel natfiskeplads. Vær opmærksom på at det livsfarligt at forsøge sig med vadning her, da skrænterne til dybt vand ligger blot 1 meter ude.


FjordenPå den sydlige del af Enebærodde, langs Odense fjord, er forholdene meget forskellige fra nordsiden, da det er komplet umuligt at fiske før man er ved de sidste 3 kilometer af tangen. Dette skyldes at fjorden er meget lavvandet i dette område. Bundforholdene på det fiskbare stykke er varierende med mudret/stenet bund, hvor der findes formationer af tang, ålegræs og muslingebanker.

Fiskeriet på sydsiden kan koncentreres om vinterhalvåret, hvor det brakke vand lokker ørreden til. Pladsen bør dog også prøves i foråret når havørreden trækker ud fra fjorden.

Når hornfisken ankommer i maj bør du heller ikke snyde dig selv for at fiske pynten efter anløbsbroen ud mod fyret. Her samles store flokke af hornfisk ude i strømrenden.

Lige et lille tips til pladsen kunne være at undlade at vade. Fiskene kommer helt ind og de skræmmes når der vades.

Læs artikler fra pladsen:
Årets første tur


Skrevet af Brian Ørum

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
© 2000-2010 www.fynfisker.dk