Klædt på til fluefiskeri

Fluegrejet er effektivt når havørreden skal overlistes. Det skyldes højst sandsynligt, at en lille uanselig fluemønster rammer tæt på de fødeemner som jages i det kystnære vand. Jeg bliver dog stadig forundret over at en ørred er i stand til at se så små fødeemner, og især over hvor stor afstand den flytter sig i jagten på fluen.

I det efterfølgende vil jeg give lidt af min erfaring omkring udstyr til fluefiskeri videre. Det er ikke nødvendigt at have alle de remedier som beskrives her, men det kunne jo være at der var et par gode råd/fiduser som var værd at overveje til dit fiskeri.

Stang
Fluestangen er og bliver nerven i fiskeriet, hvilket også er ensbetydende med at denne bør vælges med største omhu.
Når man står over for at skulle købe ny stang er det derfor vigtigt at prøve sig frem, f.eks. ved forhandleren, så den helt rigtige model/type findes. Om der vælges en hurtig eller langsom stang er op til den enkelte alt efter temperament. En ting skal man dog være klar over ved stangkøb, kvaliteten og prisen hænger som regel sammen.

Til mit fluefiskeri på kysten bruger hovedsagelig to stænger, alt efter hvilket vejr jeg skal fiske i. I princippet kunne jeg klare mig med en #7-8 stang, men jeg føler at fighten på lettere grej, #5-6, er en fornøjelse når ellers forholdene er til det. Det skal dog siges at jeg aldrig slæber to stænger med på kystfiskeri, da jeg føler mig bundet af en rygsæk, med  en ekstra stang, og de besværligheder det kan medføre under fiskeriet.

Loop #7-8 HM
Denne stang er mit primære valg og vil altid være med hvis jeg er tvivl om de forhold jeg skal fiske under. Stangen har en tilpas hurtig aktion og kan klare kast under stort set alle vindforhold.

Til stangen har jeg mulighed for skifte (jeg benytter kassettehjul) mellem 2 skydehoveder med skydeline. Den første line er en Loop long Distance WF9F intermediat, som er kortet ned og monteret med en flatbean skydeline fra Orvis. Taperingen variere mellem et flet eller polyleader på op til 9 fod. Denne kombination klarer de fleste forhold på nær de ekstreme i begge ender af skalaen.

I hård vind, hvor #9 skydehovedet må give op, benytter jeg et skydehoved fra Ron Thompson af mærket Energi WF 10 intermediat, monteret med en flatbean skydeline fra Loop og en 1 meter tapering. Dette er lige på grænsen af hvad stangen, og jeg selv, kan håndtere, men til gengæld er det muligt at fiske i ekstrem hård vind, hvilket ikke holder mig tilbage.

Loop #5-6 HM
Når vejret er herligt (let til frisk vind) eller der fiskes på et rev, hvor de lange kast ikke nødvendigvis behøves for at nå fisken, vil jeg stort set altid bruge den lette stang. Den er mere behagelig at gå med igennem længere tid og så er fighten med selv mindre fisk helt fantastisk.

Til stangen har jeg en Loop Long Distance WF7F line med en tapering på 9 fod. Hvis vinden tager til har jeg desuden et kort skydehoved med skydeline, men det er nu sjældent at det kommer i brug.


Line
Fluelinen er et helt kapitel for sig, som der er skrevet tonsvis af materiale om. Jeg vil dog undlade at gøre dette emne mere besværligt, da man med simple redskaber kan tilpasse sin egen line og derved komme godt i gang med fiskeriet. Spørg evt. til råds ved din forhandler.

Til at begynde med brugte jeg en WF line som passede til den stangklasse jeg på daværende tidspunkt fiskede med. Det gik også meget godt indtil den dag, hvor jeg fik mulighed for at prøve et skydehoved med skydeline. Det viste sig så at mit kast blev forøget med adskillige meter ved brug af færre kræfter, hvilket gjorde udslaget ved det næste linekøb. I dag bruger jeg et rullekast og to blindkast hvorefter der er lagt ca. 25-35 meter line ud. Dette ville aldrig kunne lade sig gøre med en traditionel WF line, hvor kastet opbyges ved at få x antal meter line i luften for hvert blindkast, hvilket resultere i en del tabt energiforbrug samt tidsspild. Jeg er så klar over at det ikke er alle der ser sådan på det at fluefiske, men for mig at se drejer det sig om at have fluen i vandet mest muligt, da jeg aldrig har hørt om fisk der tog fluen i et blindkast.


Hjul

Der skrives ofte om de voldsomme udløb, som en havørred er i stand til at levere. Min personlige erfaring er dog at det er yderst sjældent at man løber ind i en fisk som er i stand til at tømme et fluehjul i et sug af et udløb. De fleste af de fisk som fanges kan, med hånden på hjertet, højst levere tre til fire korte udløb på ca. 10 til 15 meter, hvorefter resten af fighten er et spørgsmål om at nette eller kane fisken.

Med dette i baghovedet bør man nøje overveje, hvor mange penge det er nødvendigt at spendere, da fluehjulets primære funktion at opbevare fluelinen under og efter fiskeriet. Hertil kommer der nogle sekundære mekaniske funktioner, som desværre gør hjulet til en prisbombe ud over det rimelige.


Som fluefisker over en hals kunne jeg godt se min trofaste LOOP stang monteret med et LOOP højspolehjul og dertil hørende udskiftelige spoler, men med en pris omkring de 3-4.000 kr. siger jeg stop for galskaben.

Det hjul jeg bruger, Dragonfly Cartridge 395, er af kassette typen. Dette hjul kan jeg bruge til begge mine stænger på kysten, da det har en let opbygning og har mulighed for udskiftning af spolen. Hjulet er saltvandsbestandigt med en fornuftig bremse, som yder en god modstand i et udløb. På det store spørgsmål om hvorvidt bremsen yder nok modstand ved hug fra en virkelig grov fisk, kan jeg kun sige ….… måske gør den. Jeg er af den overbevisning, at hvis den mekaniske bremse ikke er tilstrækkelig kan spolekanten påvirkes med hånden for yderlig friktion.


Linekurv

Linekurven er for mange et nødvendigt onde, og det kan tage adskillige år at vende sig til denne uhandige vaskebalje, men det er besværet værd. Efter den første tilvendingstid bliver linekurven så en del af udstyret, som virkelig er savnet hvis den efterlades hjemme.

Fordelene ved en linekurv er da også til at få øje på, da den gør det muligt at ligge adskillige meter til ens fluekast, samtidig med at den holder løslinen fri af tang og vand. Hvis der så oven i købet fiskes med skydehoved er det ganske simpelt umuligt at trække skydelinen fri af vandet uden brug af linekurven.

På min linekurv har jeg limet et stykke skumgummi, magen ved det der sider i flueæsker, til at montere våde fluer i. Dette gør at jeg ikke får fugt i min flueæske. Når jeg kommer hjem efter en tur, skylles fluerne og tørres. Denne behandling skåner fluerne, da saltet skylles væk.

Til linekurven følger der et vadebælte som ud over at holde kurven, kan støtte lænden under en lang dags fiskeri. I vadebæltet kan der monteres en strop til at hold fisk, som skal transporteres, eller et rustfrit øje til at fastholde fangstnettet under landingen.



Kystnet
Fangstnettet er for mange et must og det er også rart at have med når fisken skal landes. Andre igen sværger til at kane havørreden på land eller håndlande den. Hvilken metode der benyttes er op til den enkelte, men fangstnettet er en stor hjælp i denne fase af fighten.

Når man anskaffer sig et fangstnet er det vigtigt, at det som minimum opfylder følgende krav:
- Net-rammen skal være lavet i et materiale så den er saltvandsbestandigt
- Net-rammen skal have en tilpas størrelse så selv store fisk kan nettes
- Net-posen skal have en god dybde, så fisken ikke kan springe ud af det
- Fangstnettet må ikke være for klejnt i opbygning, hvis det skal undgås at det bøjer sammen under netningen af en grov fisk.

Ud over disse fire punkter er det rart hvis nettet vejer mindst muligt og der er mulighed for at montere en snor eller lignende så nettet kan fastholdes under fiskeri.

Det viste net er af bambus typen med et korkhåndtag. Denne type net opfylder de førnævnte punkter og er samtidig billigt i anskaffelse. På mit net har jeg monteret en netholder som kan kobles i min vadejakke.


Waders
Waders har haft en afgørende betydning for at lystfiskeren igennem tiderne har udviklet sit fiskeri på de mange pladser der normalt ikke kan nås. Med waders er det muligt at bevæge sig ud på et rev, langs revler langt ude og ikke mindst undgå at blive våd når bølgerne slår ind på stranden.

I starten var man tvunget til at benytte diverse waders af gummi som godt nok holdt vandet ude, men til gengæld også kondensere indvendig. Den tid er for længst overstået og i dag findes der et stort udvalg af åndbare og ikke åndbare modeller.

Neoprenvaders bruges mest om vinteren grundet den gode isoleringsevne. Den fåes i mange prisklasser hvorfor den nok stadig er den mest benyttede blandt danske lystfiskere. Ulempen ved neoprenwadersen er dog at den bliver temmelig varm at have på, da den ikke er åndbar. I sommerperioden kan et par åndbare derfor være det helt rigtige.

Den åndbare waders, som laves i materialer alá goretex, har den store fordel at den er behagelig at have på, selv efter mange timers vandring. Den minder faktisk om et par lette bukser som kan holde vandet ude. Disse waders fåes med løs eller fast støvle lige som Neoprenwaders.

Vadning med åndbare waders kan sagtens lade sig gøre hele året, når blot man klæder sig på derefter. Man skal benytte lag på lag metoden, hvor man starter med et sæt svedtransporterende undertøj. Udenpå dette benyttes der et eller flere lag kunstfibre beklædninger afhængig af hvor koldt det er. En let flece til sommerbrug og grov flece til vinterbrug.

Den løse vadestøvle er endnu et skridt videre for at gøre livet som kystfisker mere behageligt. Støvlen giver en god komfort og et sikkert greb på sten og tang med sin filtsål. Hvis der ønskes en virkelig skridsikker støvle kan de fåes med stålpigge kombineret med filt i sålen. Vær opmærksom på at hægterne skal være lavet af et materiale som ikke forgår i saltvand. Messing, rustfri stål eller kuststof spænder virker.


Jakke
Der er ikke noget som er mere irriterende end, at være nervøs for om man bliver gennemblødt hvis en regnbyge fejer ind over fiskepladsen. Dette er for mig begrundelse nok til, at den vadejakke jeg vælger, skal være vandtæt. Dette krav kan de fleste vadejakker, på det danske marked, leve op til, hvis man er villig til at betale omkring 1.000-1.500 kr. Mindre kan også gøre det, men så går det ud over komforten, da disse jakker som regel ikke er åndbare.

Hvis der ønskes en vadejakke som er 100% vandtæt, og åndbar, løber prisen desværre op i omkring 2.500- 3.000 kr.

I en god vadejakke bør der ikke være alt for mange unødvendige lommer, da det man skal bruge til en dags fiskeri nemt kan ligge i nogle enkelte store lommer. Her skal man tænke på at jo mere der slæbes med, jo tunger bliver jakken. Hvis der er behov for mere plads til drikkelse, kamera, osv. kan der med fordel benyttes en god rygsæk.

Min egen vadejakke er af mærket Sierra. Den er vandtæt, og åndbar, i en vis udstrækning, men må give op hvis jeg er ude i en hel dags fiskeri med silende regn. Til gengæld er den utrolig behagelig at fiske med, da den har lige de lommer som der er brug for. To forlommer til flueæske og forfangsmappe. En stiklomme til div. udstyr og en stor ryglomme.

Det er en god idé at vedligeholde ens vadejakke, da salt vil ødelægge åndbarheden i jakken efter nogle ture på kysten. Dette kan gøres ved at skylle jakken jævnligt med haveslangen eller ved at skylle den i vaskemaskinen. Vær opmærksom på at åndbare materialer ikke må vaskes med skyllemiddel, da det vil ødelægge åndbarheden. Der kan købes forskellige sæber specielt produceret til åndbart stof.


Fiskevest
Til den som ønsker flere lommer kan en fiskevest være den rigtig løsning. Fiskevesten har desuden gode komfortegenskaber i sommerperioden, hvor en vadejakke i mange tilfælde vil være for varm.

Der findes i dag et hav af brugbare veste på markedet og de opfylder stort set alle de behov man har når en fiskevest skal anskaffes. Min fiskevest er lavet i netstof, hvilket gør den behagelig at fiske med selv i meget varmt vejr. Dette sætter jeg stor pris på, da jeg ofte jager multen i den varme periode fra juli til september. Nyt på markedet er chestpack som er en meget spartansk fiskevest hvor et rygstykke monteret med remme og to frontlommer udgør vesten. Denne type er naturligvis endnu mere luftig og er særdeles velegnet til at bære uden på fiskejakken.

Gå til toppen

© 2000-2010 www.fynfisker.dk