Vi var på øen som så ofte før med fynfiskeren og denne gang var der virkelig gang i fiskeriet. Jeg startede med at lande min første målsfisk efter 10 min. på østsidens sandstræk. Det gik nu slag i slag igennem aftnen med fisk oppe og vende med et på gensyn. Den største fisk før midnat rundede lige 1,8 kilo.

Hen på morgenen skulle det sandede stræk på østsiden igen prøves og her løb jeg ind i et sandt bonanza fiskeri. På bare 40 min havde jeg 4 fisk over mål og lige så mange mistede. Det kogte ligefrem derude. Nu havde jeg fået en fisk så de røg alle ud igen.

Efter de tolv timer på øen kunne jeg gøre status med 10 fisk oppe, hvor de 8 var over mål. Ikke dårligt på en sommerdag!!


Midt mellem Bogense Og Fyns nordligste punkt Flyvesandet, ligger et af vore mest kendte og sagnomspundne fiskesteder. Æbelø har siden tidernes morgen været en plads der omtales med stor varme, når talen falder på øen blandt sportsfiskere. Årsagerne er mange, stilheden, følelsen af at være et sted hvor tiden står stille, og ikke mindst de flotte kulisser, hvor mangen en storørred er landet gennem tiderne.

Øens placering, tilpas langt fra parkering sorterer hurtigt de mest dovne fra, så selvom der indimellem kan være mange fiskere derovre, er det normalt muligt alligevel at finde sig en rimelig uforstyrret plads. Æbelø´s trekantede facon samt forekomsten, af plastisk ler, kan navnlig ved nord og østlige vindretninger grumse vandet over store stræk, imidlertid kan grænsen mellem uklart og klart vand være meget markant, og give fint fiskeri i grænseområderne.

Kystlinien er for størstedelens vedkommende overstrøet med store sten, der ligger lige der hvor de er skyllet ud, og specielt spændende er de sten der ligger UDE i vandet, her giver de ly for utallige ørredfødeemner, en tur med snorkelen får hurtigt én til at forstå hvorfor fiskene derovre kan være ret så selektive. Umulige at fange er de dog ikke, lidt aktiv opsøgen giver gerne resultater, og netop det med at bevæge sig rundt, er øen nærmest som skabt til, pladserne er nærmest utallige, og selvom der er steder hvor der fanges flere fisk end på andre, så er der fanget fisk ved hver en sten derovre, og det siger ikke så lidt.

Skal jeg beskrive enkelte pladser der har været specielt givende over for mig, er der navnlig tre – nemlig Øst, Vest og nordsiden, nej spøg til side, men på østsiden vil jeg fremhæve to pladser nemlig den første bugt lige efter bålpladsen, kan man ofte opleve fint forårsfiskeri, muligvis grundet det lidt lavere vand, der opvarmes først.

Plads nummer to er lidt diffus, men området omkring den gamle glødehoved motor, er et meget fint stræk, men også lidt følsom overfor udvasket ler fra nylige udskridninger, man skal faktisk være lidt af en træklatrer for at passere østsiden, da træerne følger leret.

På nordsiden ligger eet af mine absolutte favoritsteder, nemlig Østerhoved. Her er de store sten strøet med ekstra kærlig hånd, og fine fisk opholder sig ofte her. Pladsen jeg finder mest spændende ligger 50 – 100 meter vest for selve østspidsen, her er der dannet en ring af sten, hvorfra man kan af fiske det dybere og ofte strømmende vand udfor, hvor mindst én stor sten kan anes i eller lige under overfladen, meget fint sted.
Andet topsted på nordøen kan være pynterne lige før bugten ved fyret, inbefattet denne, på spidserne kan man som ved sidstnævnte plads, kaste direkte ud over eminente træk og standpladser. Selve bugten må nok betegnes som en naturlig holdeplads, hvor der ofte træffes flere fisk, også her ligger der et par mega sten, hvis nærhed man bør affiske med ekstra opmærksomhed.


Favorit pladserne på vestsiden er bla. nordvestrevet og strækket ned til havnen, her er der dybt vand tæt under land, hvilket leder de trækkende fisk, store sten holder ligeledes på fødeemner, og dermed ørreden. En af disse sten holdt på den eneste over målet på Fynfiskerturen i Okt. 05. Stenen blev omgående døbt Hans´s sten efter Ækvator sports ejeren, der netop holdt en lille pause her, så Niels Esmann kunne snuppe fisken foran ham.

Plads nummer to må være spidsen lige efter havnen, her under de lave skrænter ligger et område der ligeledes bør af fiskes minutiøst. Sommer og efterår ligger der snørebåndstang i store grupper helt op i overfladen. Ørreden opholder sig i umiddelbar nærhed af disse.

Sidste spot er området ved betonfundamenterne, også kaldet bunkeren. Her er der set fra vandet næsten ufattelig kedelig bund, men ofte fisk alligevel. Kast på langs med kysten giver tit respons, navnlig når førnævnte tang ligger i overfladen.

De nævnte pladser er absolut kun en meget lille del af øens utallige muligheder, hvilket skulle være incitament nok til en vandretur derover. Uanset udfaldet, har jeg endnu aldrig hørt nogen der har fortrudt strabadserne.

Læs beretninger fra FF ture til Æbelø:
September 2004 til Æbelø
Juni 2005 til Æbelø
Juni 2006 til Æbelø
Oktober 2006 til Æbelø
14. april 2007 til Æbelø


Skrevet af Keld Skytte Petersen