Online: 4
   
Læs på ff bloggen

Navigation
Forsiden
Fluemønstre
Kajak fiskeri
Fangster
Billeder & video
Hotspots
Artikler
Foretrukne link
Chatboard
Oversigt board
Online chat
 
 
Side info
Online på siden: 4
Online på chaten:

Medlemmer: 1266
Nyeste medlem: emil h

Indlæg: 3708
Besvarelser: 26074
   

Total hit:

Æbelø juni 2005
 

Æbelø tur med Fynfiskeren skal vist til at være en tradition, i hvert fald var det anden gang vi begav os ud på den lange vandretur fra Jersøre, til Æbelø lørdag eftermiddag og meldingerne rundt fra holdet da vi nåede tilbage var da positive over en ny tur. Altså til næste år eller til efteråret.

For de af jer som ikke har prøvet vandre turen til øen, kan jeg fortælle at der skal vades omkring 1 km før man når til øen, herefter er der 2-3 km god march over Drejet før du er på selve øen og kan begynde at fiske. – Du kan se en nærmere beskrivelse af øen anden sted på denne side.

Vel ankommet på øen klædes der om, mens jeg (Holger) og Brian lige tager nogle kast over sandstrækket lige ved starten af øen. Selvfølgelig går der ikke mere end et kvarter før Brian står med en bøjet stang, fightende en vild ørred.

genudsat fiskSommerørreder er iltre og har god kondition så selv om Brian er kendt for ikke at fighte fisk mere end højst nødvendig, så tog det et stykke tid før fisken gled i nettet. Vi havde da været på øen i små 30 minutter, så det var gode tegn for resten af turen. Ørreden var en fin blank sommerørred omkring de 50 cm. som fik sin frihed efter lidt kunstigt åndedræt.

Tilbage hvor de øvrige på turen var i gang med at skifte tøj og rigge stænger til havde Michael trådt på en sten og havde fået en gevaldig flænge i foden som kun kunne afhjælpes med et nødplaster. Dette satte desværre, for ham, en dæmper på aktivitetsniveauet.






Flot havørred taget af Holger Resten af flokken fordelte sig rundt om på Øen. Jeg nappede kort efter en fin 40 cm. blank ørred på vest siden af Æbelø, og i øvrigt et par Hornfisk som ikke lige har forstået at den sæson er over. Bjarke fik også en pæn ørred på 1,5 kilo taget på en PK. Mysis fisket efter bombarda på vest siden af øen. Brian påstod at han mistede en 3 kg. fisk, men mon ikke han bare havde et par hug af en hornfisk ;o)

Chan havde den fornøjelse at nappe en vaskeægte stealhead med moderat størrelse (15 cm.) påstod han men lidt senere faldt der også en flot målsfisk af.

Omkring kl. 23.30 begyndte vi at samles ved revet på Nordvestsiden af Æbelø. Solnedgang og lysten til pølser stegt over bål, madpakker og øl var tilstede, men inden da viste Brian igen hvordan det skal gøres og inden for en god times tid fik han lige kroget 3 gode fisk på revet. Den ene var en ganske fin ørred på 57 cm.. Vægten sagde dagen efter 1,75 kg. En fin fisk i god kondition.

Natten bød herefter ikke på det helt store hvad fisk angik og efter der var fortæret godt med pølser og Asger i et stykke tid havde forsøgt at få tørret sine waders, samt få varmen ved bålet efter en vandgang, fordelte vi os igen rundt om øen.

Solnedgang ved revetJeg fik et par Hornfisk ved et af de mange rev på nordøst siden af Æbelø, men ellers skete der ikke meget før de fleste var samlet ved det sandstræk vi startede ved på østsiden af Æbelø. Her trådte Brian for alvor i karakter og nappede ikke færre en 4 ørreder over målet inden for ganske kort tid. Alle fiskene blev taget på en guldfarvet Glas Mysis fisket med nymfetag.

Omkring kl. 8.00 var alle efterhånden så trætte at fiskelysten var mættet, så vi begav os tilbage mod "fastlandet". Godt trætte lod vi benene bestemme farten, så det gik ganske roligt med at komme over. Ved bilerne blev der som altid lavet lidt sjov, vi evaluerede over turen og ikke mindst faldt snakken på fiskene og naturen på øen. Sidst og ikke mindst de trætte ben og Michaels fod fik opmærksomhed. Efter hvad der kunne læses gav det nogle klips på skadestuen senere på dagen, så meget godt holdt ud alligevel Michael!!


Efter en øl brød vi op og mon ikke de fleste af os hurtigt fandt sofaen da vi kom hjem

Tak for turen til
Brian Ørum
Michael Hansen. "5 vindknuder på et kast er da ingenting. ;-D Du skal være velkommen Michael!!"
Bjarke Limkilde
Chan Nguyen
Asger Holm
Holger Jensen
Michael Holm Sørensen
Per Lind Jensen

Turens resultat blev som følgende:
- 21 havørreder hvor ca. halvdelen holdt målet
- 10 hornfisk
- 3 fisk kom med hjem til fryseren
- 1 halt lystfisker
- 1 ødelagt fluestang
- 8 glade men trætte lystfiskere


HolgerSkrevet af Holger Jensen.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
© 2000-2010 www.fynfisker.dk