Online: 2
   
Læs på ff bloggen

Navigation
Forsiden
Fluemønstre
Kajak fiskeri
Fangster
Billeder & video
Hotspots
Artikler
Foretrukne link
Chatboard
Oversigt board
Online chat
 
 
Side info
Online på siden: 2
Online på chaten:

Medlemmer: 1266
Nyeste medlem: emil h

Indlæg: 3708
Besvarelser: 26074
   

Total hit:

Æbelø Open 2006
 

Klokken er 16.45, og min gamle Peugeot triller ud af indkørslen. Hele dagen har jeg gået og glædet mig til aften-/natturen til nordfyns perle – Æbelø! Når først jeg sætter mig ind i bilen, bliver jeg for alvor ramt af fiskefeberen, og det kniber med at overholde fartgrænserne. Brian Ørum skal afhentes kl. 17.15, og det viser sig at han også er blevet ramt af feberen. Han fortæller om rigtigt godt fiskeri på Æbelø for tiden, så den får lige lidt ekstra på speederen.

Vadeturen overVed ankomst til vadestædet er alle de fremmødte igang med at klargøre grejet. Alle deltagere hilser pænt på hinanden, og humøret er højt. Turen er arrangeret sammen med www.fluefiskesiden.dk, men det viser sig at de desværre udebliver. Med yderligere frafald på turen, er vi 15 mand ialt.Stængerne er samlet, rygsækkene spændt, og den lange gåtur over til den smukke ø er startet. Det er heldigvis lavvandet, så vandet når os kun til midten af skinnebenet på det dybeste sted. Da vi når Æbelø starter nogle ivrige lystfiskere fiskeriet, hvorefter de resterende går til mødestedet som er bålpladsen ved “havnen”. Efter ankomsten er alle godt svedige, og det er med at få hældt noget væske indenbords. Efter kort tid dukker de sidste lystfiskere op - uden fisk. Tom Pedersen ser vi ikke mere til på turen, han valgte at gå om på Østsiden. Inden fiskeriet starter giver Brian Ørum en kort briefing. Han fremvister de flotte præmier som er:

En æske med fluer + pandelampe = Første fisk

En linekurv + cap = Flotteste fisk

En FlexiStripper = Største fisk

Præmierne er sponsoreret af Ækvator Sport, Outdoor Fyn og Fynfisker.dk.

Fiskeri ved havnenFiskeriet starter og deltagerne er fordelt rundt omkring på øen. Da der er en svag vind fra sydøst, fisker de fleste på vestsiden. Michael Ibsen, Michael Holm, Brian Ørum, Henrik Jensen og jeg (Jan Damslev) koncentrere os om området omkring Nordvest revet.

Fuglene synger, natten kom nærmere, og det er havblik. Solen er på vej ned ude i horisonten, og enkelte havørreder melder deres ankomst med rygfinner i overfladen. Alt dette sker på Danmarks måske nok smukkeste ø – jo, alt er perfekt!. Det er disse aftener man sjældent glemmer som lystfisker, og om man fanger fisk der er 20 cm eller 59 cm, og om man i det hele taget fanger noget, er knab så vigtigt.

Vi ser enkelte springende fisk, og der går ikke længe før Michael Holm får nogle småfisk. Omkring kl.23 får Michal Ibsen et fast hug på fluestangen få meter fra revets start, ca. 15 meter ude i vandet. En bomstærk torpedo som bare pisker fra side til side vil absolut ikke op at hilse på Michaels “gokker”. Michael tager det med ro, og efter nogle minutter kaner han hans hidtil største fluefanget havørred på 52 cm op på land. Alt imens Ørum, Henrik og jeg ser til. Michael har ikke fluefisket så længe, og hans glæde ved at fange fisk kan ikke skjules - FEDT MICHAEL!!

Michael´s vinderfiskVi når akkurat at få fotograferet Michael med fisken, da Michael Holm kommer luskende rundt om hjørnet med en havørred i den ene hånd. En fin fisk på 43 cm taget på tørflue - Cigar med hackle. Han fik senere yderligere en torsk på 40 cm. Vi fortsætter fiskeriet og kort tid efter er der igen bud efter Michael Ibsens flue. Desværre slap fisken efter kort tid, til Michaels store ærgelse.

Klokken 00.15 og jeg har endnu ikke fået hug, og jeg beslutter mig for at gå tilbage til lejren for at indtage lidt “doping”, for at se om det vil hjælpe. På turen tilbage møder jeg de andre fiskere. Den første som har fanget fisk er Benny Due. Han kan berette om ikke mindre end 8 havørred på nuværende tidspunkt, taget på bombarda og flue længst ude i kastet. Hmmm det var satans!!! tænker man så, når man ikke selv har mærket en ski....

Han melder om rigtig mange springende havørred omkring den første klint nord for havnen. Det viser sig også at nogle af de næste fiskere jeg møder har fået fisk. Hans “Ækvator” har fået en på 51 cm, og Bjarne Larsen en på 48 cm – begge på fluestang.

Efter lidt fiskeri ved havnen (stadig uden fisk), stopper jeg fiskeriet omkring kl. 01.30. Det er blevet tid til en powernap. 03.30 starter jeg fiskeriet igen, 300 meter syd for havnen, for at affiske strækket frem til havnen.

Hmmm... stadig ingen fisk! Jeg går nord på for at møde de andre. På vejen møder jeg bla. Thomas Birkesholm, som har prøvet at overliste en stor havørred med en 22 gr. stripper. Det blev ikke Thomas og stripperen der vandt denne gang.

Nordvestrevet i skumringLængere mod nord for den første klint samles vi lidt efter lidt. Der er blevet spottet en stor fisk, som vi forgæves forsøger at kaste til. Klokken 6.00 samles vi alle ved bålet for at gøre status. Tom har vi endnu ikke set, og Hans Ækvator er gået om på østsiden (Østerhoved). Han kommer en halv time efter os andre med en pæn havørred i hånden. Det viste sig at være turens største med 54 cm.

Alle lystfiskere er godt brugt, og særdeles trætte. Da få af os ikke har haft noget videre held om natten og den tidlige mogen, besluttede vi os for at pakke sammen og vende næsen hjemad.






Først skal der være “præmieoverrækkelse”, og vinderne skal findes.

- Første fisk over mål: Michael Ibsen - Havørred 52 cm (personlig rekord, vinder af grejæske og pandelampe)

-Største fisk: Hans Ækvator - Havørred 54 cm (Vinder af Flexi stripper som udloves til den der fanger en fisk som er større en den Hans Ækvator fanger ved næste arrangement ;o).)

- Flotteste fisk: Bjarne Larsen – Havørred 48 cm (det er i øvrigt Bjarnes første fluefanget havørred, og han er fortjent en linekurv rigere samt en fiske cap)

Et stort tillykke herfra!

Udenfor præmiekategorien må vi ikke glemme Kongen af Æbelø – Benny Due, med 10 havørred hvor de 9 er over målet. Godt gået!

Vi går den lange tur tilbage til parkeringspladsen, hvor vi alle sidder og hyggesnakker omkring Henrik Jensens Land Rover. Vi bliver enige om at vi næste gang skulle gå et par timer før, så vi kan grille lidt mad inden vi starter fiskeriet. På den måde vil vi lære hinanden lidt bedre at kende, og man kan vel heller ikke slippe for nogle gode røver- og løgnhistorier. Godt trætte køre vi alle hjem, og mon ikke de fleste så dyner da de kom hjem.

Tak for en kanon tur til jer alle sammen!

Det var anden gang jeg besøgte Æbelø, og jeg har endnu ikke fået en havørred på øen!

...men bare rolig – i'll be back!

Jan D.

 

 

 


Skrevet af Jan Damslev


Senere hørte vi fra Tom´s mareridstur. Den historie syntes jeg fortjener at blive vidregivet:


MIN MARERIDTSTUR
Det var herligt at se alle glade mennesker fra ff.

Det gik da nogenlunde med at komme derover (tænk på at jeg er en gammel mand) men jeg var godt nok bombet, da jeg nåede havnen + en stor vabel på venstre hæl, så derfor orkede jeg ikke at gå op til jer andre på nordspidsen. Jeg havde 2,5 ltr. væske med, og de første 2 ltr. røg ved første rast.
Bjarke og jeg dappede om på østsiden, der kan jeg faktisk også bedst li' at gå.Vildt men dejligt, men med en stor vabel på hælen var det så som så med fornøjelsen. Bjarke faldt i snak med en lystfisker, der havde en båd trukket op på land, så jeg gik længere sydpå, til min yndlingsbugt ved den gamle motor. Der ønskede jeg faktisk også i andre var, for der var masser af fisk.

Fiskede kun 1,5 time effektivt. Fik 2 på ca. 50 cm. som blev genudsat, kanon fede og mistede en pæn samt 3-4 hug på min sølvræv. Da det blev mørkt opdagede jeg til min skræk, at jeg havde glemt min pandelampe. Efter at ha' siddet og rystet oplevelsen af mig, blev jeg enig med mig selv om, at uden væske og lys, og uden energi til at gå op til jer andre, kunne jeg lige så godt dampe hjem. ...Men uheldene var ikke slut endnu!

Jeg kogte og ville lige dyppe hovedet i vandet inden hjemturen. Jeg bukkede mig ned for at dykke hovedet og klottede over en sten, så det blev ikke kun ved hovedet. Mobilen røg ved samme lejlighed, så jeg har lige været inde og købe en ny.

Da jeg traskede hjemad, var det selvfølgelig højvande. Jeg gik langs vandet, der var sandet hårdest pga. min hæl. Jeg opdagede overhovet ikke at jeg var kommet langt ind på drejet, da jeg pludselig havnede i det rene dynd.(hvor fa'en var jeg henne). Efter en time lykkedes det mig at finde traktorsporet, og så fortsatte jeg hjemad. Det sidste stykke over vand, gik jeg i vand til midt på skinnebenet, og blev ved med at sige til mig selv, at hvis jeg faldt, druknede jeg, men det holdt heldigvis. Hjemturen fra øen tog 5 timer, og jeg var hjemme kl.6 om morgenen.

Det var første gang jeg prøvede at gå til æbelø, og desværre også den sidste, jeg er sgu' blevet for gammel til det pis. Jeg kan kun ta' hatten af for de unge gazeller med kondien i orden. I skal alle ha' stor tak for turen og især jeres go'e humør.

 

 

 

Mvh. Tom Pedersen

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Billeder fra turen
Mødestedet
Afslapning efter turen over
Afslapning
Fiskeri ved havnen
Skumringen på vestsiden
Nordvestrevet
Nordvestrevet zoom ind
Hygge
Højspolehjul i skumringen
Vinderfisk
Præmiefisk
Endelig er turen hjem ovre
Glade men trætte ffér snakker inden afsked
Bjarne´s vinderfisk
Michael med først fisk over mål på turen
Hjul og nordvestrevet
Holm med aftenfisk taget på tørflue
Glad fluefisker
Hans med nattens største
Benny havde en super nat
Bjarke slukker tørsten
Mad skal der til
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
© 2000-2010 www.fynfisker.dk