Avernakø er en af de smukkeste øer i det sydfynske øhav. Øen var indtil 1937 delt i to øer, Korshavn og Avernakø. Dæmningen blev indviet i december 1937, hvor Avernakø blev samlet som man kender den i dag. Forinden var mange liv gået tabt i deres forsøg på at komme frem og tilbage mellem de to Øer. Avernakø er ca. 6 kvadrat km og med en samlet kyststrækning på ca.18 km.
Man har som lystfisker mange muligheder for at få en god natur oplevelse med hjem i tasken. Der er på Avernakø alle bundforhold, der er store sten, ålegræs, lerbund , muslingerev og masser af sandrevler.
Man kommer til Øen via færge fra Faaborg, sejltiden er ca. en halv time eller 50 minutter, da sejltiden afhænger om man skal til Lyø først. Man kan medbringe bil eller cykel, men bilen er lidt dyr, så man skal være et par stykker, hvis man ikke vil af med for mange penge. Man kan cykle fra den ene ende af øen til færgehavnen på en lille ½ time.
Som så mange andre steder skal man huske at opfører sig, som man selv vil have folk opfører sig på sin grund. Det vil sige man tager hensyn kører pænt, parkere pænt i siden og samler sit affald op efter sig. Der er til tider en del tung kørsel på øen, da der er en del jord der bliver dyrket, derfor er det en god ide at kører pænt i de små sving så man ikke pludselig bliver kørt over af en traktor.
Har man lyst til overnatning på Avernakø kan det ske flere steder. Man kan sove i telt ved havnen eller man kan bo på Øbo, som har en dejlig ferie værelser til rådighed. Vælger man at sove i telt skal man betale lidt til havnefogeden som kommer rundt et par gange om dagen. Der findes en købmand/ grill som har åbnet hver dag, men om vinteren meget specielle åbningstider.
Men nu til selve fiskeriet som det hele drejer sig om jo. Min baggrunds viden for denne artikel er 16 års fiskeri, og nogle af de bedste oplevelser jeg har som junior kommer her fra Øen.
Pladsbeskrivelser:
1. Når man kommer i havn, ser man som det første Øens største rev øst for færgehavnen, inden den nye lystbådehavn blev bygget var revet en stor musling banke, men nye strømforhold har fjernet de fleste muslinger. I dag er der stadig muslinger, men der er kommet mange sten frem, fiskeriet er stadig godt og til tider er fiskeriet efter torsk helt vildt. Husk at fiske begge sider af revet af ørrederne holder gerne til på strømsiden, men det er ikke alle der har læst det, så de kan også findes på læsiden. Fiskeriet efter havørred er bedst sommer og efterår, at stå på revet en sommernat og 300 meter fra land kræver lidt kendskab og man gør det ikke alene. Men man kan virkelig gøre nogle gode fangster her.
2. Galaver hedder denne plads, den er kendetegnet med tre små høfter.
Fiskeriet forgår 50 meter fra hver side af høfterne og ind mod midten. Der er dybt vand og masser af strøm på denne plads, det er måske derfor at denne plads er en af de bedste sommerpladser. Under overfladen findes en del sten og længere ude en del små muslinge banker, disse kan ikke nås ved vadning.
Og når vi snakker om vadning skal dette helst ikke foregå, da havørrederne har tendens til at komme meget tæt på land. De fleste hug kommer mellem 5 og 20 meter ude…
4, 5 og 6. Disse pladser er et stort havørred paradis, der er ikke mange steder på strækket hvor man ikke kan fange havørreden. Der er høje klinter der giver læ for vinden og under havets overflade er der fyldt med store sten og masser af dybt vand. De er specielt gode i foråret hvor havørreden jager tobis og sild. Fisk gerne i pålandsvind da kommer de store fisk tæt under land.
6. Denne plads er en chance plads, den er meget overset, men ikke dårlig. Det er her sandet og ålegræs bælter rigtig begynder, man kan i foråret være heldig at ramme stimer af små fisk der smasker børsteorm i sig. Man kan sagtens fiske hele dæmningen af, men det er en speciel følelse at gå og fiske her når der kommer en bil over dæmningen.
7. Efter dæmningen kan man parkere i svinget og gå ca. 500 meter ud til en lille pynt mod sydøst, som ikke syner af meget, men tag ikke fejl der ligger et rev der altid holder en fisk eller to, hvis man da ikke møder et garn først. Denne plads er en rigtig forårs og sommerplads. Det er specielt ude ved de store sten at chancen for fisk er stor, men som sagt så ofte før fisk altid det hele af, det er så træls at se en ørred flygte lige under ens støvler.
8. Pladsen her er en typisk pynt der er omgivet af sand og ålegræs samt nogle store sten, denne plads har jeg ikke fisket så meget da gåturen ikke har givet mig skæl for mine anstrengelser, men da jeg nu er blevet ejer af en kajak er jeg sikker på at det kommer den til.
9. Revtrille / krogen er en rigtig god plads, man kan fra bunden af krogen fiske hele vej ud mod pynten og rundt, som hele vejen byder på ålegræs og små revler der især om foråret holder fisk. Det kan godt betale sig at vade langsomt her da man let skrammer fiskene, der jæger på lavt vand.
10. Flaskemuren hedder stykket her, der er i sin tid blevet bygget et dige indmuret en masse flasker, der er efterhånden kun rester tilbage, men de ses stadigt. Fiskeriet sker hen over et kæmpe ålegræs område.
Fiskeriet er lidt maskine præget man kaster går nogle skridt og kaster igen. Det er et langt stykke der rækker helt ud til plads 11.
11. Pladsen her kaldes ved det lille fyr, man kan cykle helt ned til fyret men det er ikke tilladt i bil. Man skal fiske bugten af på begge sider af det lille rev, da det ikke kun er revet der fisker godt. Det er nok denne plads, der er størst chance for at møde større fisk, når vi snakker om østsiden af øen. Pladsen kan give bonus en sommernat, men det er mest en forårsplads.
12. Kort efter dæmningen ligger der en lille pynt med et rev, denne plads skal prøves af hvis man lige har et kvarter i overskud. Det er et typisk lille muslingerev der til tider kan holde fisk. Det er typisk i det tidlige forår eller sene efterår man ganger fisk her.
13. Lige før dæmningen er der nogle høje skranter, der giver læ i hård blæst, denne plads er blandet med sten og ålegræs og de fisk man møder her er typisk mindre fisk. Men det sker at der er store fisk i mellem, man kan fiske stykket helt op til Munke strand. (en lokal lystfisker fik på stang en havørred på 7 kg her)
14. Det sidste stykke fisker jeg kun hvis vinden er kraftig og resten er prøvet af. Det er en lidt kedelig plads, der er nemlig meget sand, men hvis man møder fisk her så hugger de. Nogle år er der en del ålegræs på stykket det plejer at gøre fiskeriet bedre..
Jeg håber i kan bruge beskrivelserne til en bedrer tur til Avernakø. Nogle af pladserne er ikke beskrevet fuldt ud, da der stadigt skal være en lille mulighed for, at selv finde nogle gode steder, men alle pladser har jeg igennem tiden fået fisk på. Der er stadig nogle små smutvej til pladserne og da jeg efter hånden har slidt flere cykler op på opsøgende arbejde, mener jeg at i også skal prøve at cykle lidt rundt og få varmen og nyde den smukke natur.
Her er lidt nyttig information.
http://www.oe-faergen.dk/index.asp
http://www.avernak.dk
Undertegnede med blankfisk fra april taget på plads NR 4.