Online: 4
   
Læs på ff bloggen

Navigation
Forsiden
Fluemønstre
Kajak fiskeri
Fangster
Billeder & video
Hotspots
Artikler
Foretrukne link
Chatboard
Oversigt board
Online chat
 
 
Side info
Online på siden: 4
Online på chaten:

Medlemmer: 1266
Nyeste medlem: emil h

Indlæg: 3708
Besvarelser: 26074
   

Total hit:

Fynfiskertur på Elseminde
 
Skrevet af Allan Birkesholm
 
Fyns amt gik, jeg tror det var en gang i 80erne, med på ideen om at forbedre havøredbestanden på Fyn, bl.a. ved at genoprette åer, lave fisketrapper, nedsætte forurening, udsætte yngel m.m. Alt dette var bl.a. for at øge turismen .....
 
 

Hej Fynfiskere!! Her kommer et lille indlæg om vores aften på Elsesminde.

Vi mødtes derude lidt før kl. 19.00, ca. 20 mand, hvor vi, efter en kort introduktion af Brian Ørum, blev vist rundt på stedet.


Først var vi inde i rummet hvor moder(og fader) fiskene gik i nogle bassinner. De var delt op i forskellige bassinner, alt efter hvor de kom fra, Od. Fjord, Østfyn, Vestfyn m.m., da man tilstræber at sætte yngelen ud i de åer hvor de oprindelig kommer fra.

Der gik nogle pænt store fisk i bassinnerne, dem glæder vi os til at hilse på en gang til foråret.





Derefter kom vi ind i selve klækkeriet hvor æggene stod i bakker på nogle lange borde med vandgennemløb. Vi fik at vide at vi endelig ikke måtte støde til bordene, da æggene på dette stadie er meget sårbare, hvis de bliver rystet kan de få defekter som fx. 2 hoveder, 2 haler eller andre skavanker, som de naturligvis ikke kan overleve. Det er først når æggene har fået 'øjne' at de bliver mere robuste.









Efter klækkeriet kom vi ind til afdelingen for yngel. Der gik nok 100.000 små ørreder, smolt tror jeg de kaldes, 10-20 cm. lange, i forskellige bassinner. Der var også et bassin med 2-års fisk, de var selvfølgelig større, og der var et bassin med 3-4 års fisk, hvor der også gik enkelte laks. Her fandtes fisk på mindst 60 cm, så vi fik lange øjne. De store fisk der gik i det ene kar, var en genbank, i tilfælde af der gik noget galt i en å, hvor bestanden så kunne genoprettes.

Bestyreren, som viste os rundt, fortalte også om hvor effektivt deres vandrensningsanlæg fungerede. P.g.a. effektive filtre kan de genbruge vandet op til 5 gange, hvilket jo er med til at nedsætte deres udgifter til vandforbrug kraftigt.



Efter endt rundvisning kom vi tilbage til mødelokalet hvor Steffen Hinchley fra Havørred Fyn ( det hed oprindelig Havørredeldorado Fyn ) var klar med et foredrag med tilhørende billeder om hvordan man i de sidste 20-25 år har gjort meget på Fyn for at forbedre vandkvaliteten og fiskebestanden. Fyns amt gik, jeg tror det var en gang i 80erne, med på ideen om at forbedre havøredbestandenFyn, bl.a. ved at genoprette åer, lave fisketrapper, nedsætte forurening, udsætte yngel m.m.

Alt dette var bl.a. for at øge turismen, da Fyn jo kan byde på en meget lang kyststrækning og mange turister fra bl.a. Tyskland gerne vil fiske havørreder. De kommer dog også fra både Norge, Sverige, Finland og andre lande for at prøve lykken. Og med den fine havørredbestand Fyn kan byde på nu må vi sige at de ikke bliver lokket hertil på falske forudsætninger.



Dette var et ganske kort sammendrag af en spændende aften på Elsesminde, jeg håber at nogen af I andre der var med vil supplere mig. Hvis I ikke ved hvem jeg er, ja så var jeg den eneste der mødte op med en Fynfisker-cap på den aften !!!!!!!!!!

Hilsen Allan Birkesholm

Billederne er taget af Hans Pedersen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
© 2000-2010 www.fynfisker.dk