Kajakkerne der er interessante for vores vedkommende, er enten af typen Hav eller Turkajak.For at starte med førstnævnte model, der har vundet enorm udbredelse herhjemme de sidste år, altså Havkajakken, så er denne type groft set moderne udgaver af oprindelige typer anvendt på Grønland eller i Alaska, hvor disse original kajakker, er optimalt udviklet til brugen i netop det område de findes i, de kan være temmelig forskellige fra egn til egn, den kommercielle havkajak, hvis man kan kalde den det, er et sammenkog af disses fordele, tilpasset gennemsnitsbrugeren.

Typen er kendetegnet ved svungne stævne, der let bryder bølgerne, en gennemsnitlig længde på omkring 5,20 m, der giver retningsstabilitet, samt en bundform der giver en forholdsvis stor krængningsstabilitet, dog er de mere rundbundede mere levende, men også mere letroede, og faktisk er der ikke som mange tror de store problemer med at lære at sejle en sådan.
Kajakken har et forholdsvist lille mandehul, og benene befinder sig under fordækket, et evt. ror styres med fødderne.
De mest anvendte byggematerialer er Polyethylen eller glasfiber, begge hver med deres fordele, igen meget groft beskrevet, så er hovedfordelen ved PE styrken, det er forholdsvist stødsikkert, og gennemfarvet, men desværre også i den vægtmæssige tunge ende, samtidig er reparationer i materialet ret så vanskelige.
Glasfiber kendes af de fleste, det er lettere end ovennævnte, kan let repareres, har en fin finish, og vil jeg påstå glider lettere gennem vandet, desværre er det også dyrere.
Hvilket materiale der vælges beror på den enkeltes behov, og pengepung der findes fine modeller i stort set alle prisklasser.
Turkajakken vil jeg betegne som en mellemting, mellem en hav og en kapkajak. Typen er ofte i samme længde som ovenstående men findes også kortere, mandehullet er så stort at, benene næsten er fri, den er ofte også noget lettere end havkajakken.

Til brug ved fiskeri, vil jeg anbefale, det jeg vil kalde en rigtig turkajak, altså en model der som de oprindelige modeller, er skabt til længere ture, og netop derfor er ret stabil, der har været en tendens til at typen, mere og mere ligner rene kaproningskajakker, hvilket giver mere fart, men også mere ustabilitet.
Mit eget fiskeri fra og med kajak, startede netop med en sådan, nemlig Struers Malik, der er lang, styrbar og 60 cm bred, hvilket giver den en meget fin sidestabilitet, noget der virkelig er en fordel hvor der fiskes drivende.
Senere hvor kajakfeberen rigtig har fået fat i mig, er en havkajak, i samme længde ( 5,20 m ) og med vandtætte skotter blevet indkøbt med fruens velvillighed, og en del ekstravagter, denne er noget mere levende under fiskeri, og bruges derfor mest til de mere havgående togter, hvor der ros til pladser, hvor jeg forlader skivet, eksempelvis rev, øer og andre fra land uopnåelige områder, kajakken klarer rimelig sø, og er meget letroet.
Begge mine kajakker, er fremstillet i glasfiber, valgt udfra to kriterier, nemlig vægt og reparationsmuligheden der er rimelig let at gå til, hvis man buldrer ind i en sten eller andet. vægten lige omkring 20 kg, er også meget fin, og let at klare for de fleste. Rent prismæssigt er det generelt PE der er de billigste at komme i nærheden af, med priser fra 5000,- til omkring 10,000 den generelle popularitet kajakkerne nyder netop nu presser dog priserne, og billigere modeller dukker op, der er i dag muligt at finde udmærket forarbejdede modeller i glasfiber til de samme priser, endelig er det muligt at finde sig en brugt model, på nettet eller i avisen, men man skal være noget hurtig på aftrækkeren, der er rift om dem.
Ovenstående noget forenklede kajakbeskrivelser skal tages for det de er, nemlig meget forkortede beskrivelser af de to typer, der findes utallige typer, finesser, materialer osv. det vil føre for vidt at beskrive det hele her, søg derfor en af de mange specialister indenfor området.
Ekstra udstyr og finesser.

Når kajakken er fundet vil jeg anbefale at, der monteres en stangholder foran mandehullet, denne giver dig mulighed for at fiske under sejlads, hvilket er ekstremt spændende, eneste problem, består i at holde hastigheden nede, i det rigtige niveau, holderen bruges også, til almindelig transport, på havkajakkerne findes der ofte diverse elastiske snore både for og agter, hvor stænger, net osv. kan placeres under sejlads.
Et andet godt tip er at, opbevare alt i kajakken i vandtætte beholdere, hvis der ikke er vandtætte rum er uheldet er ude, og det ender med vandgang, så er ulykken ikke så stor, husk også at fastgøre ting der ønskes beholdt, jeg har under kæntringsøvelser ( kan anbefales ) oplevet løsdele glide væk, eller endnu værre til bunds, et problem der let kan elimineres, med få midler i form af stropper og velcro.
Husk også at have pagajen fastgjort til kajakken med en sikkerhedsline, og ha´ evt. en reserve med, der er meget langt hjem, hvis man skal padle med hænderne.
Et redskab til tømning af fartøjet er også vigtigt, enten i form af øse eller pumpe, redningsvesten går jeg som selvfølge udfra at man bærer.
Sprayhood eller dækken er også en fin ting, hvis der sejles i uroligt vejr, dette eliminerer meget vand indenbords, jeg har været ude for bølger der simpelthen skyllede henover hele molevitten, uden at en dråbe kom indenbords, et transportovertræk, til hullet kan også anbefales.
Enhver der har fisket på havet, ved også hvor totalt hjælpeløs man bliver, når sigtbarheden, pga. gus eller mørke nærmer sig nul, så husk også lige kompasset, det er et absolut must, personligt har jeg også stor glæde af en bærbar GPS´er hvor gode pladser og fixpunkter let og hurtigt kan lagres, for med stor præcision at kunne genfindes senere.

Som skrevet kræver det altså ikke alverden at sejle kajak, det lave tyngdepunkt sikrer en forholdsvis stor stabilitet, når man sidder med pagajen i hænderne, lidt at sammenligne med en linedansers stav, det bliver lidt mere levende at sidde med en fiskestang, navnlig i smalle rundbundede modeller, det kan dog sagtens lade sig gøre, største problem jeg er stødt ind i ligger i at fartøjet driver forholdsvis hurtigt, hvilket en snor med eksempelvis et stykke jernkæde i enden, kan eliminere kæden laver modstand på bunden, uden at hænge i, da kajakken jo er temmelig lang, løses problemet med at få fat i ankersnoren med en anden snor, med et øje på, denne der selvfølgelig er fastgjort indenfor rækkevidde, bruges til at trække førstnævnte ind, hvorefter resten let bjærges.
Har man fisk på, behøver den faktisk ikke at være ret stor, for at trække mand og fartøj, og når den kommer ind til siden kommer kunststykket med at lande den, en absolut udtrætning er absolut at foretrække, da en tur under bunden, kræver at den bringes tilbage igen, få stænger når ud over enderne, det er dog ikke større problem end det let kan klares.
Problemet med driveriet, er til gengæld ikke eksisterende, når det er stille, og her er det altså en fornøjelse, at fiske siddende så tæt på vandet.
Husk også lige et redskab til aflivning, det er et værre svineri, med eks. Hornfisk der basker rundt nede mellem benene, en netpose hængt ud over siden eliminere let dette.