I det øjeblik jeg gav modhug havde jeg den anden fisk i tankerne, og jeg regnede med at nu begyndte der en ordentlig gang tovtrækkeri med kort line.Det var også det eneste jeg nåede at tænke. Sekundet efter blev linen flået af hjulet, og da jeg i ren refleks prøvede at lægge en hånd på spolen fik mine fingre en omgang af håndtaget der gav røde mærker de næste par dage...

Klokken var 4.30 da jeg halvsovende sad i bussen med kurs mod Odense Banegård, København, og endelig Skotland og England. En flok gutter mødes hvert år i det nordlige England med det ene formål at fange multer/fortælle løgnehistorier/have det skægt, så det var med en vis forventning jeg kiggede ud i mørket gennem de duggede ruder.

Københavns Lufthavn viste sig fra sin bedste side og bød på 4½ times "meditation over livet"(læs: utålelig ventetid...). Efter et securitycheck der blandt andre herligheder bød på "du ska´ha`bæltet af!"(KAN være en fed bemærkning, men ikke når den bliver serveret af en midaldrende, småbuttet mand...) sad jeg ombord i flyet, på vej til Edinburgh.

Vel ankommet blev jeg hentet i lufthavnen af Colin. Efter at have snakket om denne tur over mailen i laaang tid var der en hel del der skulle indhentes. Den 3-timers køretur der lå foran os gik usandsynligt stærkt, alt lige fra danske, klassiske havørredfluer, til de små forskelle på syntetiske materialer i fluer til striped bass, var oppe at vende.

Vi ankom til det "Bed & Breakfast" hvor vi skulle bo de næste par dage, og efter at have losset grejet af, blev #5`erne rigget til i håb om at vi kunne storme ud af døren, og nå at fange en multe, før mørket sænkede sig. Det nåede vi ikke. Vi var vadet et stykke ud på en stor "sand-flat" da et par lommelygter signalerede at de andre gutter havde nået det før os. Efter at være blevet informeret om at vi var gået glip af et par timers fantastisk fiskeri gik turen mod den lokale pub.

Første dag startede i en flodmunding. Reglerne omkring fiskeri er en del anderledes i England end i Danmark,så der var ikke tale om tyvfiskeri. Vi startede fiskeriet da vandet var lavest, og gjorde os parate til at tidevandet og multerne skulle gøre deres entre. Og det gjorde de! Vandet gik fra at være spejlbankt, til at være èn stor legeplads for hundredevis af multer,på et kvarter! Trods antallet viste det sig hurtigt at multerne i England opfører sig PRÆCIST ligesom dem i Danmark... D.v.s. totalt ligeglade med alt, og generelt ret irriterende...

Da højvandet tog til, sluttede fiskeriet. Der er omkring 4 meters forskel på høj og lavvande, så det er med at få flyttet fødderne når det virkelig begynder...

Fødderne blev flyttet til en anden plads hvor vandet nu også var på vej ind. Denne plads kan bedst beskrives som en blanding af kanalen ved Odense Havn, og Odense Å ved Fruens Bøge. Da højvandet kom skete der præcist det samme som ved foregående plads. Multerne kom i store flokke. Vi havde listet lidt brød ud for at skubbe odds`ne i vores favør(ja, ja, ved det godt...), men multerne gik IKKE til faddet i overfladen. I stedet tog de det brød der var sunket lidt ned, så bevæbnet med indikatorer og "brødimitationer" gik vi til den. Ufatteligt nok gik der kun få minutter før jeg havde det første hug! Efter ½ sekund var det dog slut, og jeg bandede langt væk at jeg ikke havde fulgt bedre med i "modhugs-timerne".

En halv time forløb med flere missede hug. Jeg brokkede mig over mine skandaløse modhug, så at indikatoren var drevet et godt stykke ind mod land, løftede stangen til et nyt kast, og BANG! SÅ sad den der! Jeg havde lige sikret min #5`er en af de største rø....fulde den til dato har modtaget! Multen gik stille og roligt ned mod bunden. Jeg pressede igen, men overhovedet ingen reaktion fra den anden ende af linen. Der gik 5 minutter med dette tovtrækkeri før "de beskidte kneb" blev taget i brug. Jeg forsøgte at "vælte fisken" ved at flytte mig langs bredden, presse stangen så meget jeg synes var forsvarligt,.... INGEN effekt... Efter 10-15 minutter var multen dog endelig klar til en tur oppe af vandet, og det var med en USANDSYNLIG GOD fornemmelse i maven jeg kunne løfte den ud af vandet. En hurtig fotosession , og jeg kunne nyde synet af multen der svømmede ud til sine artsfæller. Jeg satte mig ned, tændte en smøg, og nød det!

En halv time efter var der endnu engang bud efter fluen, og multe nummer to var lige oppe at vende. Som nævnt i begyndelsen efterlod den adskellige "visitkort"...

Næste dag mistede jeg en multe nummeret større. Den dukkede op 4-5 meter fra indikatoren, og satte kurs DIREKTE mod denne! Efter at have smagt på den, tog den en meget kort tur hen til fluen. Jeg så den inhalere fluen, og gav et perfekt timet modhug! Det blev spoleret en brøkdel af et sekund senere da multen "eksploderede" og sprang tippet`en! Alt dette på 5-10 sekunder... Der skulle lige et par minutter til før pulsen var nede i nærheden af et normalt leje...

De næste dage bød på bassfiskeri(havbars), og en tur til River Tweed. Pånær et par meget små ørreder var der ingen gevinst, men multerne og hyggen var RIGELIGT!

Alt i alt, en RIGTIG god tur! Hvis der skulle være nogle derude der overvejer at tage turen til England/Skotland, skulle de seriøst overveje at bruge et par dage på kystfiskeriet. Om ikke andet så som en erstatning for det efterhånden usandsynligt dyre laksefiskeri.

Fiskeriet er, tildels grundet de store tidevandsforskelle, meget anderledes end det vi kender fra Danmark, men det betyder absolut ikke det er kedeligt! Skulle der sidde nogle derude med spørgsmål, så bare kom med dem.

Artikel skrevet af Peter V. Jensen