Solen Skinner fra en skyfri himmel og temperaturen nærmer sig de 30 gr. Jeg vågner sidst på formiddagen halv badet i sved over der allerede er så varmt udenfor. Det er jo ikke så mange timer siden jeg gik i seng efter endnu en dejlig nat ved åen efter havørreder. I nat var der ikke fangst, selv om jeg ellers prøvede flere gange at overliste den synlige fisk henne på sin standplads. Men ak, fisken har nu stået længe på denne standplads og lader sig ikke sådan tirre af en flue. Dog sker det at det bliver for meget for den at den kommer farende ud med kæmpebølge efter fluen eller den springer helt fri af vandet. Men ikke i nat!!.
 Jeg laver mig en kop kaffe og sætter mig ind foran pc,en, for at studere vejret. De lover torden. Jeg kan mærke glæden trække sig helt ud i armene og jeg smiler over at nu med torden i luften og chance for regn helt sikkert vil øge mine muligheder for fangst denne nat. Jeg laver i dag mine pligter med glæde og smil på læben, for at slå tiden ihjel. Hen sidst på dagen trækker der mørke skyer ind på himlen og det begynder at buldre i det fjerne. Nu begynder min feber for alvor at trække i mig, laksefeber en sygdom som ikke kan kureres, kun dysses ned med ægte sølvtøj og kamp til stregen. Jeg vil prøve at tage en kort morfar, men kan ikke fordi uvejrets bragen gør mig i fiskehumør. Jeg tjekker mit forfang og pakker grejet i bilen. Torden vejret er forbi og vi fik lige præcis vand nok til at jeg er sikker på åen ikke skiftede til mudderfarve, så fluefiskeriet i nat bliver helt sikkert godt.
En times tid før solnedgang ankommer jeg på p-pladsen ved åen. Kan se de sædvanlige natfiskere også dukker op. Vi er en lille kerne som kommer tit ved åen. Vi rigger vores grej til og får en kop kaffe mens vi finder ud af hvilken flue der duer i nat. Luften føles frisk efter regn og når træerne udgiver deres duft af fugt ved man hvorfor man er natfisker. Vi diskutere om mosekonen måske lægger sin klamme hånd på ådalen eller om de skyer som er på himlen kan holde det væk. Det er mit håb hun udebliver, da kulden kan være lidt af et minus for nattefiskeriet.
 Da tusmørket sænker sig og flagermusene flyver lavt hen over åen er det tid til begynde fiskeriet. Gamle rygter fra de gamle veteraner ved åen siger at når flagermusen er kommet frem bider havørreden. Det er en skrøne, men vi starter vores fluefiskeri ved denne tid. På denne årstid bliver det ikke helt mørkt om natten så det er behageligt at færdes langs åen. Og så findes der ikke noget bedre end når man i juni måned midt om natten kan høre nattergalens sang i hele å dalen og måske en sankthansorm viser sin tilstedeværelse ved sin selvlysende grønne farve. Jo der er noget ved at være natfisker. Stilheden ved åen, kun afbrudt af en let svirpen fra fluelinen, eller en springende fisk, Måske en medfisker som har bid er det eneste man høre om natten. Natten er så fredfyldt, dog har man sine sanser helt ude på fingerspidserne En fisk kan hugge fluen eller noget bevæger sig i ens øjenkrog som fanger ens opmærksomhed.
Jeg fisker stille og roligt hen over en typisk standplads. Jeg ved pladsen skal huse fisk. Ny som gammel fisk. Jeg ligger fluen over mod pladsen og jeg venter spændt, Intet sker. Jeg prøver igen og igen, intet sker. Jeg kan se det forventede at der kommer nye fisk op. Åen gynger 50 meter nede og fisk plasker i vandet for at markere deres standpladser, så muligheden for fisk i nat er stor. Jeg fisker videre ned af åen og kommer nu til en ny standplads. Sker intet. Prøver igen og denne gang lader jeg fluen køre helt over i egen bred og begynder at trække line ind. Fluerne kommer ind på noget dødt vand da alt om mig eksplodere et kæmpe plask og et sug i min flueline vidner at en fisk  har hugget, og fighten kan begynde. Jeg ved ikke endnu størrelsen på fisken da jeg ikke kan se den. Jeg kan bare mærke at den trækker dybt og vil tilbage hvor den kom fra. Jeg presser den op af åen og væk fra dens standplads. Jeg får den ud i stillevand og kan her stille og roligt trætte den ud. Efter nogle dejlige minutters heftig kamp kan jeg lade en flot havørred glide i mit net. Alt her om mig lige nu går op i en højere enhed, alle de timer man bruger ved åen er glemt nu, alle de mistede fluer er glemt nu og alle de tabte fisk er glemt nu. Alt er bare så fedt lige nu at sidde ved å kanten og nyde en 9 punds fisk som har hugget på en af sine egne fluer. Det er bare livet, og det er med til at gøre mig til en natfisker. Denne nats fiskeri er slut nu. Jeg kunne sikkert nok have fanget flere fisk, men ikke i nat. Glæden over den fanget fisk er nok. Måske i morgen, nej i morgen er jeg igen ved åen.
At være natfisker bliver en livsstil som ikke kan undværes. |
