Online: 3
   
Læs på ff bloggen

Navigation
Forsiden
Fluemønstre
Kajak fiskeri
Fangster
Billeder & video
Hotspots
Artikler
Foretrukne link
Chatboard
Oversigt board
Online chat
 
 
Side info
Online på siden: 3
Online på chaten:

Medlemmer: 1181
Nyeste medlem: kenneth Rasmussen

Indlæg: 3576
Besvarelser: 25236
   

Total hit:

Sommerpladser
 

Sommertid er fluefiskertid og fiskeriet dyrkes primært omkring skumringen samt, hvis man er hård til at kaste, i løbet af de mørke timer.

Sommerpladserne kan variere meget, men der er specilt to kysttyper der er værd at gå efter når sommerfiskeriet skal afprøves. Revet hvor det friske vand konstant køler det kystnære rev og bringer fødedyr forbi er altid værd at prøve. Her kan der virkelig være gang i den når havørrederne kommer ind i korte eller længere perioder for at indtage føde. Nogle af de typiske revpladser Fyn er Elsehoved, Fyns Hoved, Strib fyr, Enebærodde, Turø rev samt mange flere. Se evt på et søkort over Fyn og gå efter de pladser hvor der rager en pynt ud med dybt vand tæt på, så kan det ikke gå helt galt.

En anden type kyst som er værd at prøve er den åbne kyst, hvor der findes dybe badekar tæt under land med revlegennembrud længere ude. Disse pladser fisker godt år efter år og de findes ved at tage en tur på kysten i hård pålandsvind og notere sig de områder hvor bølgerne ikke brækker i ved anden revle og i det kystnære vand.


Lidt om fiskeriet i sommermånnederne


Aftenfiskeri.....
Aftenstemning ved revetFiskeriet om aftnen påbegyndes som regel nogle timer før solnedgang og fortsætter til man ikke længere kan styre kastet uden at lave vindknuder, eller det der er værre. Erfaringerne siger at denne tid på døgnet ikke er den bedste, men til gengæld er den nok den flotteste med en glødende himmel når solen synker ned i horisonten.
som hovedregel kan der fiskes med fluer beregnet til dagfiskeri ind til det ikke er muligt, at binde en ny flue på forfanget uden kunstigt lys. Herefter skiftes der til en lidt fyldigere flue evt. en kaninzonker eller en børsteormsflue.





Natfiskeri....
Hvis du ønsker udfordringer og ikke har noget i mod mørke, så er natfiskeriet nok lige noget for dig. Det er egentligt mærkeligt at det så svært at styre kastet i mørket, men man får hurtigt en fornemmelse af at det hele går galt når linen ikke kan ses. Prøv at stole på din rytme og kontroler så forfanget lidt oftere, så skal det nok lykkedes.Det kan være en idé at gå op i 0,30 mm. da denne tykkelse forfangsspids ikke så let slår vindknuder. Ved natfiskeri er det en god idé at lytte efter bevægelser i vandet "læs plask" da det ofte afsløre en ørred i området. Kast til det område hvor du formoder fisken befinder sig og vær klar ved den mindste kontakt med fisken.

Fluerne til fiskeriet bør være mere fyldige end de gense fluer dog er det ikke nødvendigt at fiske med sorte fluer ud fra vores erfaringer. En flue med opposum som vinge er f.eks. formidabel da den fylder godt og flytter noget vand.


Morgenfiskeri....
så er det med at kridte støvlerne og skærpe sanserne for nu går det for alvor løs. På med favoritfluen og dæk noget vand. Hold øje med vandet, viser der sig en fisk så kast til den og der er forhåbentlig flex i klingen.

Ja det lyder jo nemt og det er det faktisk også. Ørrederne jager aktivt og er ikke så skræmte nu hvor de har haft nogle mørke timer til at jage.

Se også sommerfluer.
Læs mere om teknik til fiskeriet.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
© 2000-2010 www.fynfisker.dk